2/3
Cirka 2/3 af Jordkloden er dækket af vand. Menneskenes og mange pattedyrs kroppe består af 2/3 vand. Alle celler består af 2/3 vand.
3%
Knap 3 % af klodens vand er ferskvand. Af dette er cirka 1 % tilgængeligt for dyr og mennesker – resten er i den dybe undergrund eller i is- og snedække.
Kredsløb
Ved de sjældne solstorme forsvinder der et mindre antal vandmolekyler ud i rummet, men ellers bevæger klodens vand sig i evige kredsløb.
Der er ferskvand nok på kloden til alle mennesker og dyr.
Men ferskvandet er ulige fordelt mellem mennesker, dyr, industri og nu også datacentre. Vi gør ikke nok for at holde det rent, og ikke nok for at det kommer rent retur fra sit kredsløb.
Hvis man skulle have lige så mange sandkorn, som der er vandmolekyler i et glas vand, ville hele kloden være dækket af 1 meter tykt lag sand.
Vand kan renses i et filter lavet af fx bomuld, antracitkul, sand og grus:
Bomuld
Bomulds engelske navn, cotton, kommer fra arabisk ’qutn’. Bomuldsplanten har været brugt af mennesker i tusinder af år før år 0. Fx i Sydamerika, i Østen – og senere i de arabiske lande og Egypten, hvor det blev dyrket i antikken.
Ordet bomuld kommer fra ’Baumwoll’ – ’uldtræ’. På Marco Polos tid troede man der fandtes et træ, som groede små lam, der senere sprang ned, når de var parate til at vi høstede deres pels.
En af de oprindelige bomuldsarter er relativt tørke- og saltresistent. Men til industriproduktion skal der dog mere vand til: 1 kg bomuld kræver 8.000-10.000 liter vand – og i Indien det dobbelte. Det er bl.a. bomuldsproduktion i det tidligere Sovjet, der medførte udtørring af Aralsøen i Kazakhstan og Uzbekistan fra 1960’erne og frem til dens endelige udtørring i 2007.
I kolonitiden og under industrialiseringen foregik bomuldsproduktion særligt i plantager på stjålent land og med stjålne, slavegjorte mennesker.
Tak til bomuldens arbejdere, og til alt det vand, som har skabt bomuld gennem alle tider.
Kul
Kul kommer fra planter, træer, dinosaurer og andre dyr, som levede for millioner af år siden.
Tak til uforståeligt lang geologisk tid og presset fra jorden, som omskabte jeres kulstofbaserede dyre- og plantekroppe til bl.a. kul.
Det kul, som har været udsat for mest tryk og varme, er den type, som bruges til at rense vand: Antracitkul, også kaldet stenkul.
Tak til alle de millioner af særligt mænd og dyr, som sammen med kullet drev industrialiseringen, fra miner i Europa og i Europas kolonier.
Sand og grus
Sand har engang været grus – har engang været småsten – har engang været klippestykker – som har været bjerge. I klipper og sten er der vandmolekyler, men ganske få.
Tak til de æoner gamle bjerge, som kværnes til mindre sten – af uendelige mængder tid og vand, eller af menneskemaskiner.
Spillet om H2O
Alt vand på Jordkloden er urgammelt. Milliarder af år. Vandet i hanen, i din krop og i wc-cisternen. Vandet i moders liv, i svømmehallen, i markerne, i din mad, i de smeltende gletschere, i åer og hav.
Mens nogle drømmer om vand på Mars, er vand på Jordkloden enten i mangel eller i overflod.
Spillet om H2O stiller skarpt på vandets rolle i fortid og fremtid og undersøger magtbalancer og stormagtspolitik. Hvem vinder og taber, når vandet bliver den mest dyrebare ressource på planeten? Kom og få udleveret din morgenkåbe og vandflaske og vær med i aftenens vandspil!
Læs mere om forestillingen her:
Dansk 
English (UK)