Fall Fall She Fell

Som gæst ved denne performance smelter man for en stund ind i et univers, hvor en underfundig fortælling om menneskets væren foldes ud, mens tiden bevæger sig i flere retninger. Er vi alene i denne verden? Hvor langt er der mellem de døde, og vi, der stadig lever?
Tilskuerne er placeret i en trekant omkring den optrædende; mellem henkogningsglas, fugle, kridttegninger og polaroidfotos fyldes rummet af historier om dem, der ikke er på jorden længere. Store spørgsmål sniger sig gennem luften i et rum, der giver plads og anledning til eftertænksomhed, fantasi og latter.

Iscenesættelse: Christine Fentz
Performer: Brian Degn (oprindeligt skabt med Tina Andersen)
Komponist: Rune Søchting
Scenografi og lysdesign: Adalsteinn Stefansson

Turnéinfo

I april 2009 spillede Fall Fall She FellBørneteaterfestivalen i Ballerup. Fall Fall She Fell blev i januar vist på Egå Gymnasium og Thisted Gymnasium (under festivalen “Teater på Kanten” i Thy)

I april 2008 gæstespillede Fall Fall She Fell (med Tina Andersen) på Atalante, scenen for samtidskunst i Göteborg. Gæstespillet var en del af minifestivalen”Peep Performance – Performancekalas”, hvor også to andre scenekunstnere deltog. Se anmeldelse.

I maj 2008 deltog Secret Hotel i 20-års jubilæet for Teater Albatros på Tokalynga Teaterakademi i Halland. Jubilæet blev fejret med flere arrangementer i løbet af året, og Secret Hotel deltog i festivalen Kvindelige Scenekunstnere. Vi spillede både Fall Fall She Fell (med Tina Andersen) og In the Field, og dokumentarfilmen Når sjælen sidder i håret blev vist.



Tags: , , , , , , , , , , ,
marts 31st, 2008 - | Aktuelle produktioner, FORESTILLINGER