Luft fra Det gamle Årtusinde

Konservesdåser med luft fra det gamle årtusinde. Dåserne blev lukket på fabrikken Glud & Marstrand i december 1999. En række herboende kunstnere – grafikere, karikaturtegnere og billedkunstnere – har skabt unikke etiketteværker til de 55 dåser. Etiketter, der reflekterer og kommenterer på temaet “Luft fra Det gamle Årtusinde”. Siden har kinesiske kunstnere og kunstnere fra Benelux-landene lavet etiketter til dåser fra 2006.

Line Kramhoeft 2Randi Schmidt 2Søren Jessen

Emballage, oplevelse, nostalgi og leg I vore tider er emballage blevet vigtigt på lige fod med det produkt, man køber; emballagen skal give forbrugeren en oplevelse, en æstetisk nydelse der rækker ud over indholdet. Dåserne er en sanselig iscenesættelse af fortiden; et nostalgisk snif fra de gode gamle dage. Emballage og indhold eksisterer her kun i kraft af hinanden og din fantasi. Branding af luft fra en anden epoke… Oplevelsen af indhold og indpakning er op til de, der føler sig blandt de udvalgte; de, der vil lege med.

Luft fra Det gamle Årtusinde har været udstillet på Det danske Kulturinstitut i Ungarn og i Beijing, samt på Dronninglund Kunstcenter i Nordjylland, og under COP15 i København (På Københavns Rådhus og Borups Højskole). I 2010 har den været udstillet et par gange i Benelux-landene og nye kunstnere er kommet til. Også fremover vil kunstnere fra værtslandene blive indlemmet i udstillingen.

Parallelt til dåseværkerne har forfatter Jens Blendstrup skabt et uddrag af en alternativ encyclopædi over fænomener fra det forgangne årtusinde, og filosof Thomas Boysen Anker har skrevet en tekst om tidens flygtighed. Se alle dåserne – Curriculum for alle kunstnerne

Luft fra Det gamle Årtusinde er skabt på idé af Christine Fentz, Secret Hotel, og kurateret i samarbejde med Randi Schmidt, produceret af Secret Hotel i samarbejde med SCENEAgenturet, og er støttet af Kulturhus Århus og Det Obelske Familiefond.

AAK_02_hojre_70_cmyk