Kulning

        
        

IMG_1135_-for-web kulning-mols-bjerge_for web (1) IMG_1141_for-web

”Kulning” – Stemmens Urkraft i Mols Bjerge, v/ Helle Thun
Kursus i historisk folkesang fra Nordens oldtid og sæterdrift

Dato: 18. – 20. september 2015
Tid: Ankomst fredag 18/9 fra kl. 16.00.
Kurset starter fredag kl 17.30 og slutter søndag kl 16.30 (passer med færge Ebeltoft/Odden kl 17.15)

Nordisk ursang i landskabet. Der opstår en særlig magi når natur, smuk sang, rå energi, musikalsk kreativitet og kommunikation går op i en højere enhed. Det får du mulighed for at opleve her. Find naturens kraft i din stemme og lær den helt specielle oldnordiske sangtradition ”kulning” (udtales kylning) – En musikalsk tradition fra fjeld og skov.

Du skal have en sund stemme og en vis erfaring med sang for at deltage. Max 8 deltagere.

Kulning
Kulning er kraftig råbe- og kaldesang, som man brugte til kommunikation over lange afstande på de nordiske sætere og fæboder om sommeren. Hver hyrde havde sine egne kald og melodier, som indgik i arbejdet med dyrene. Men kommunikationen, over lange afstande, med andre hyrder var lige så vigtig. Egnen havde også fælles melodier, som var en del af identitet og arbejdsfællesskab. Gennem kulningen kunne man fx meddele hvor man var, eller kalde på hjælp og fortælle om det var dyrene – ged, ko eller får- eller én selv der var i fare. Kurset er en indføring i denne tradition og tager afsæt i ”kulning” og lokkeråbstraditioner fra Dalerne i Sverige.

Kursus niveau 1
-Traditionelle sætersange og kulningsmelodier.
-Indføring i sangteknik og musikalske stiltræk ved traditionen samt improvisation.
-Foredrag om kulningens historie med lyd og billeder.

At udforske kommunikation gennem sang og musik er både sjovt og kan være grænseoverskridende i forhold til moderne normer for daglig stemmeføring og diskretion. Dem bryder vi her. Som en del af det krævende stemmearbejde, som kulning er, går også vi i dybden med sund og hensigtsmæssig sangteknik. Der indgår stemmeyoga, frigørende stemmeøvelser og øvelser i musikalsk lydhørhed og stil, og meditative stunder i naturen med og uden lyd.

Sted:
Kurset foregår midt i Mols Bjerge, langt fra naboer med smuk base i stråtækket moderne hus med alle bekvemmeligheder. Her er ro, frihed og optimale landskabsmæssige muligheder for at øve stemmen og opleve kulningen i sit rette element. Det er en udsøgt fornøjelse at kunne tilbyde kulningskursus netop her.

Tilmelding:
Senest 1. september. Tilmelding er gyldig og bindende efter indbetaling af kursusgebyr.
Send mail til nordicvoice@nullgmail.com med kontaktoplysninger og telefonnummer.

Pris:
2100,- kr. og inkluderer fuld forplejning, inklusiv aftensmad fredag aften, samt indkvartering i dobbeltværelse.