K.R.O.P. – at have eller være

K.R.O.Psecret_phootlink

“K.R.O.P. – at have eller være” havde urpremiere i Aarhus på Bora Bora i april 2014 og spillede på Aprilfestival 2015.

Secret Hotel var huskunstnere (Adelaide Bentzon, Kasper Daugaard Poulsen, Pernille Koch og Christine Fentz) på Esbjerg Gymnasium i februar 2014 og undersøgte der en del af forestillingens vinkler sammen med eleverne.  Derfor er K.R.O.P. skabt som et yderst mobilt værk i pap og papir, der kan opføres i klasselokaler, gymnastiksale m.m.
K.R.O.P. ligger i tematisk forlængelse af Secret Hotels tidligere succes Hoved & Hale, der har spillet 90 forestillinger på skoler landet over, og stadig turnerer.

Anmeldelser:

“Secret Hotel dissekerer kroppen i et vellykket miks mellem teater og undervisning. Secret Hotel kommer omkring utroligt mange aspekter af kroppen i den nye forestilling Krop, som er en spændende krydsning mellem undervisning og sceneoptræden. En performancelecture – en optrædetime med masser af tankevækkende og underholdende overhead-illustrerede videns-input med koreograferede optrin og med en aktiv inddragelse af det unge publikum, der fungerer ret godt.” – Kirsten Dahl, Aarhus Stiftidende.

Forestillingen er også anmeldt af Kirstine Lefevre Sckeri fra Aarhus Stiftidende. Se anmeldelse her.



januar 18th, 2016 - | Uncategorized