Growing Home – video installation (2002)

Et billedværk om erindring, retracing. En fri abstraktion over det at genfinde ting, billeder, ord, fakta og følelser i sin erindring. En 17 minutters videoinstallation lavet til værtsprojektet Trust Your Local Artist.

Growing Home havde tre forskellige minifilm kørende på samme tid i de forskellige vinduesfelter – se fotos her på siden: Nattekørsel ad små snoede landeveje optaget fra passagersædet af en bil. En skægget mand, der med svingende held forsøge at huske og recitere lange kvad fra Den ældre Edda på et længe glemt sprog: Oldnordisk. Og et lille felt med næroptagelser af sol, grene, vanddråber og vinduesviskere og lignende fra en anden biltur. Bilens fremadskridende kørsel var valgt som en kontrast til projektionen indefra på ydersiden af husfacaden – resultatet blev en fornemmelse af at man med bilen kørte ind i bygningens dybde.

[nggtags gallery=growing]

Folkene bag dette projekt arbejdede med at projicere video på indersiden af papirdækkede vinduer, så en del af husfacaden bliver til en udendørs videoskærm. Til Artgenda brugte de 18 forskellige vinduer på Hein Köllisch Platz i Hamburg – både butiksvinduer og private vinduer i forskellige etager – og her vistes de 18 kunstneres videoinstallationer i loop i tidsrummet 22-02. Siden er Growing Home blevet vist under Kulturnatten i Århus 2002 og under udstillingen Ideal, Viborg 2003.

Kunstnere og produktion: Digte reciteret af Ole Nielsby
Idé og kamera:
Christine Fentz
Redigeringsteknik og grafik:
Tommy Sørensen og Tony Christiansen
Produceret på Århus Filmværksted
Fotos: Christine Fentz



Tags: , , ,
juni 9th, 2002 - | Artgenda, PRODUKTIONER