BAGGRUND

Secret Hotel skaber publikumsinddragende scenekunst – oplevelser, der er umiddelbart sanselige og på samme tid stimulerende for intellektet. Fokus er at højne folks opmærksomhed på omgivelserne og vores forhold med det mere-end-menneskelige. Arbejdet rangerer fra stedsspecifikke events og teaterforedrag til gåture i landskabet. Centralt er samarbejdet med det mere-end-menneskelige, og at vi anskuer vores publikum som “gæster” og medskabere.

Secret Hotel blev stiftet i 1999 af instruktør og dramaturg Christine Fentz og dramaturg Synne Behrndt ud fra lysten til at skabe et forum for mangfoldige kunstneriske undersøgelser og møder. I dag ledes Secret Hotel af Christine Fentz. Hendes kunstneriske praksis, baggrund i dramaturgi og naturterapi og hendes spirituelle tilgang er alt sammen manifesteret i Secret Hotel.
Hotellets produktionskoordinator er Maja Ravn Christiansen, som har en kandidat i Dramaturgi med speciale i deltagerinvolverende scenekunst og publikumssamtaler.

Secret Hotel har base i Aarhus på Brobjerg under Godsbanen, og har desuden vort eget studio på landet på Mols. Det er en selvstændig organisation kaldet  Earthwise Residency. Her kan du fordybe dig i landskabet gennem residens- eller arbejdsophold, gennem at leje faciliteterne, eller ved at deltage i vores arrangementer.

Bestyrelse
Bestyrelsen består pt af Dorit Wium-Andersen, Lis Hornø, Bo Jessen Fogh Laursen, Ofer Ravid og Julie Østergaard. Mere om bestyrelsen her.

Landscape Dialogues
I mange år har vi arbejdet under paraplyen “Landscape Dialogues”, som er et længerevarende interdisciplinært udviklingsprojekt. Det udspiller sig i krydsfeltet mellem deltagerbaseret scenekunst, bæredygtig tænkning og landskaber. Læs mere her.